09/12/2024 0 Kommentarer
Johann Sebastian Bachs Johannes-passion
Johann Sebastian Bachs Johannes-passion
Bare lyt til de første 5 sekunder af Bachs Johannes-passion, og du vil sidde med en klump i halsen!
Det er et dramatisk og stærkt gribende mesterværk om Jesu lidelseshistorie, der gennem små 2 timer udrulles for ørerne af publikum. Fra tilfangetagelsen, forhørene, domsfældelsen, korsfæstelsen og gravlæggelsen – som beskrevet i Johannes-evangeliets kap. 18-19.
Værket blev første gang uropført i Leipzig langfredag 1724 mindre end et år efter at Bach havde tiltrådt sin stilling som kantor i Leipzig. Gennem årene frem til Bachs død i 1750 blev værket opført adskillige gange i forskellige versioner.
Ved koncerten i Sct. Mortens Kirke lørdag d.29.marts kl. 16 opføres værket af Ensemble Passio under ledelse af James Sherlock.
Ensemble Passio er et ensemble som trækker på mange af Europas fineste instrumentalister og sangere, og leverer præstationer af “enestående musikalsk og dramatisk vitalitet” (Michael White, The Telegraph, London).
De 15 sangere i ensemblet træder på skift ud fra koret og optræder solistisk, som det også var almindeligt på Bachs tid. At sangerne synger al musikken efter hukommelsen (!) giver opførelsen en enorm intensitet, hvor følelsen af teksten og historien står stærkt.
James Sherlock, stifter og leder af Ensemble Passio, er regelmæssig gæstedirigent for kor som Tenebrae, Voces 8, BBC Singers, Ars Nova og Danmarks Radios Vokalensemble og orkestre med speciale i repertoire fra barokken og frem til i dag.
Hans formative år blev brugt som organist i grupper som Orchestra of the Age of Enlightenment og The Monteverdi Choir. Han arbejdede også tæt sammen som akkompagnatør for mange af nutidens dygtigste sangere til koncerter og på operascenen.
Kom og oplev en sjælden mulighed for at høre Bachs udødelige mesterværk.
(entré 100,- via Billetto eller ved indgangen)
https://billetto.dk/e/johann-s...
Kommentarer