Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

3.Sommerkoncert

Dato
Tirsdag d. 19. juli 2022, kl. 19:30
Sted
Sct. Mortens Kirke, Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Christian Præstholm skriver om aftenens program:
Variation er et af de mest basale virkemidler indenfor musikken. At noget er hørt før, og høres igen – men på en ny og forandret måde. Variation bruges i større eller mindre grad inden for stort set al musik, og i nogle værker – som dem på aftenens program - er variation en central del af værkets idé.  
   En af orgelspillets fædre er den nederlandske organist og komponist Jan Pieterszoon Sweelinck. Allerede som 15-årig dreng begyndte han sin 44 år lange karriere som organist ved Oude Kerk i Amsterdam. Han fik en stor international gruppe af studerende omkring sig, og gennem disse elever spredtes hans ideer over hele Nordeuropa og blev videreudviklet af de næste generationer. Han betragtes derfor som den Nordtyske orgelskoles fader. Mein junges Leben hat ein End består af seks forskellige variationer.   
   En passacaglia er en musikalsk satstype hvor et gennemgående motiv (oftest spillet i bassen) gentages om og om igen. Den musikalske interesse fastholdes gennem variation af de forskellige melodiske og rytmiske motiver der sker samtidigt i de andre stemmer.
   De to passacagliaer på aftenens program er tæt forbundne. Buxtehudes passacaglia er nærmest en rollemodel for den type satser, med fire afsnit i hver sin toneart, med hver 7 ”vers”. Dette har ført til den nærliggende antagelse at stykket refererer til månens faser (4 x 7 = 4 uger, dvs. en månefase), da der i Mariakirken i Lübeck hvor Buxtehude var organist fandtes et astronomisk ur, der bl.a. viste månens fase. Det giver smukt mening i forhold til stykkets udtryk der netop bevæger sig fra det mere ”blege”, til en kraftigere fuldmåne, og tilbage igen. Buxtehude kunne komponere skærende smukt, melodisk og fabulerende som ingen anden på sin tid.
   Det førte bl.a. til at Johann Sebastian Bach i sin ungdom opsøgte ham, for at ”lære et og andet om hans kunst”, og det er mere end sandsynligt at han efter opholdet i Lübeck skrev sin egen passacaglia, muligvis umiddelbart efter Buxtehudes død, som en hyldest til sin læremester.
   Temaet er nærmest det samme som Buxtehudes, bare dobbelt så langt, og første variation mimer meget nært Buxtehude. Herefter gør Bach, som han gjorde inden for så mange andre genrer: han overgår fuldstændig suverænt sin læremester i kompleksitet, og skaber 21 unikke variationer, som hver rummer deres egen lille verden. Da man i den næstsidste variation næsten ikke kan bære mere, munder værket til sidst ud i en fuga! Som om temaet nærmest vrister sig fra af sit gentagelsens fængsel, og med jublende modstemmer løber ud over hele orglet. Hen mod slutningen støder vi en af de mest overraskende akkorder i Bachs orgelværker, inden stykket ender i en triumferende C-dur.   
   I år kan vi fejre at det er 200 år siden César Franck kom til verden. Han blev født i Belgien af forældre med tyske aner, men levede det meste af sit liv i Frankrig, hvor han bl.a. var organist ved St. Clotilde i Paris. Han regnes for en af de væsentligste komponister af orgelmusik siden Johann Sebastian Bach.
   Et af Francks mest indtagende stykker er Prélude, Fugue et Variation, et værk han åbenbart selv må have sat megen pris på, idet han en halv snes år senere transskriberede det for harmonium og klaver. I præludiet høres en smuk pastorale i 9/8-takt spillet på orglets oboregister. Det efterfølges af en kort overgangspassage inden fugaen. I slutsatsen varieres den indledende obosolo gennem opløsning af akkompagnementet i 16.dels harmonibrydninger.
   Koncerten slutter med mine egne Variationer over den danske folkemelodi En yndig og frydefuld sommertid, skrevet til den amerikanske organist James D.Hicks i 2018. Efter en simpel præsentation af temaet kommer i alt 15 variationer hvor temaet høres i alle stemmer (sopran, alt, tenor, bas), i mange forskellige tonearter og taktarter, og undervejs kombineres den endda med to andre kendte danske melodier til sommersange ”Du danske sommer jeg elsker dig” og “Jeg gik mig ud en sommerdag” Værket slutter med en fuga og kort toccata.
   Samtidig har det været min overordnede tanke, at variationerne skulle vise et stort udvalg af de farver og klanglige muligheder man har, når man sidder ved et stort symfonisk orgel som det i Sct. Mortens Kirke i Randers.

   Christian Præstholm, organist, musikteoretiker og komponist, er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) med debut fra solistklassen i 1999. Hertil kommer to års videregående studier i Paris og London. Lærer i orgel og musikteori ved DJM i årene 1999-2016. Som organist og kammermusiker har han givet talrige koncerter i Danmark, Frankrig, England, Tyskland, Norge, Sverige, Island, Polen, Rusland og Orkneyøerne, og indspillet adskillige cd’er.
   Han har modtaget adskillige priser, senest i 2016 Ejnar Hansens legat for organister og dirigenter, og i 2019 – som den første – tidl. kirkeminister Mette Madsens legat til kirkelige, skabende og udøvende kunstnere. Som komponist har Christian Præstholm skrevet værker for kor, orgel, diverse solister og kammerensembler, samt salmemelodier. Adskillige værker er skrevet på bestilling, fx til Domkirkerne i Aalborg, Haderslev, Viborg og Helsingør. Senest Introitus for kor, orgel og messingkvintet til prinsesse Isabellas konfirmation i Fredensborg Slotskirke. Han har komponeret og udgivet over 300 orgelkoraler som ofte spilles i store som små kirker over hele landet.