Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

2.Sommerkoncert

Dato
Tirsdag d. 5. juli 2022, kl. 19:30
Sted
Sct. Mortens Kirke, Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Programnoter til koncerten (forfattet af aftenens solist Wolfgang Capek):

Ved aftenens koncert vil der udover originalværker for orgel også kunne høres de såkaldte transskriptioner. I musikhistorien var og er de et ofte brugt trick til at overføre et stykke musik fra et lydmedium til et andet. Der er en lang tradition for dette i orgelmusikken: i 1400-tallet var der simple korsatser, i J.S.Bachs violinkoncerter, i 1800-tallets operaparafraser, i dag er det ofte arrangementer fra klaver- og orkesterlitteraturen. Fælles for dem alle er ønsket om at gøre musikken til en ny oplevelse på et andet instrument end originalen.

   J.S.BACH skrev kantate 146 til søndagen 'Jubilate', den 3. søndag efter påske. Åbningssatsen, Sinfonia, er oprindeligt fra hans cembalokoncert i d-mol. Denne fejende koncertsats, hvor orglet har en dominerende rolle, understreger ganske imponerende den dualistiske konkurrence mellem tuttisteder og soloer, og den blev bearbejdet af Marcel Dupré i hans nye udgave af Bachs orgelværker for orgelsolo.

   Fløjteure er miniatureorgler, lavet til at give lyd gennem en bevægelse, der sætter en bælg og en rulle i gang, et instrument som wienerklassikerne Mozart og Beethoven også komponerede til. Joseph HAYDN – som længe var i fyrst Esterhazys tjeneste – skrev til dette formål flere samlinger af værker, som på deres fine og ubekymrede facon afslører noget af 1700-tallets galante og legende karakter.

   På trods af sin store påskønnelse af orglet, der i hans "øjne og ører er kongen af alle instrumenter" (som W.A.MOZART engang skrev i et brev til sin far), er antallet af orgelværker fra Mozarts hånd forblevet overskueligt. En måde at omgå denne omstændighed på er, naturligvis, transskription. Finalesatsen af Mozarts Haffner-symfoni, der oprindeligt blev skrevet som en serenade til den venlige Salzburger Haffner-familie i 1782, og senere udvidet til en symfoni, er en muntert opløftende komposition, et værk, der bevarer sin muntre karakter selv i en virtuos orgelbearbejdelse.

   'Funérailles' (begravelse) stammer fra samlingen 'Harmonies poétiques et réligieuses' for klaver og er sandsynligvis skrevet som en reaktion fra Franz LISZT på undertrykkelsen af revolutionen i 1848, som tre af hans nære venner blev ofre for. Værket leder fra sin dystre indledning over en begravelsesmarch til et heroisk triumf-tema akkompagneret af virtuose basfigurer. Efter yderligere en gentagelse af disse afsnit slutter værket brat og stille. Den franske orgelvirtuos Jeanne Demessieux arrangerede klaverværket for orgel.

   César FRANCK, den franske orgelromantiks egentlige centralfigur (og jubilar, som fejrer sin 200-års fødselsdag i år) var organist ved kirken St.Clotilde og lærer ved pariserkonservatoriet. Foruden store orgelværker efterlod han sig også simplere, liturgisk anvendelige kompositioner, som f.eks. Nadveren, udgivet i 1863 i en samling stykker for harmonium. Også her er hans særlige sans for det sangbare, hans spændingsbuer og egne harmoniske vendinger tydelige.

   Marcel DUPRE var en af de førende franske orgelvirtuoser i det 20. århundrede. Udover sin legendariske karriere som koncertorganist fik han også et internationalt ry som improvisator og komponist. Det virtuose op.7,3 går tilbage til hans tidlige, impressionistisk fase, men viser allerede her den store tekniske beherskelse af instrumentet organisten i St.Sulpice i Paris havde. I slutningen af fugaen dukker det tema, der tidligere er udviklet i præludiet, op igen, og kobles sammen med fuga-temaet i skinnende akkorder.

   Den meditative 'Cantilène' giver en god fornemmelse af Jean LANGLAIS' improvisationsstil. Som organist og efterfølger af Franck ved den velkendte St.Clotilde-basilika i Paris, anses han, sammen med Olivier Messiaen, som en vigtig fornyer af orgelmusikken i Frankrig i det 20. århundrede. Hans kompositioner er hovedsageligt dedikeret til orglet, det musikalske sprog delvist arkaisk, harmonisk farverigt og karakteristisk.

   Ud over sine seks store orgelsymfonier komponerede Louis VIERNE - koncertorganist og gennem næsten 40 år organist ved Notre Dame - en firesatset symfoni for orkester i 1907. Symfonien repræsenterer et væsentligt bidrag til fransk musik før 1914 med passioneret og følelsesladet intensitet. Wienerorganist og komponist Thomas Schmögner har gjort det fortjenstfulde arbejde med at arrangere også dette værk for orglet. Finalen efterlader dramaet fra de foregående satser bag sig, og hele værket ender selvsikkert og storladent.


Wolfgang CAPEK er uddannet i orgel (hos Herbert Tachezi), klaver, komposition og kirkemusik på i Wien, og i Frankrig (hos Louis Robillard) og har siden arbejdet som koncertorganist og pianist.
   Talrige koncertrejser, cd-optagelser, master classes, juryarbejde har ført ham til centrale musikcentre i næsten alle europæiske lande, USA, Rusland, Fjernøsten og Australien.
   I mange år var han organist og leder af kor- og orkesterfællesskabet ved Marienkirche i Wien-Hernals. Siden 2009 har han været hovedorganist ved Augustinerkirche og kunstnerisk leder af den internationale "Summer Organ Festival St.Augustin".
   Wolfgang Capek er bl.a. professor i orgel og klaver ved Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Wien. Hans forskellige musikalske aktiviteter omfatter kompositioner for klaver, orgel og kor samt arrangementer af klaver- og orkesterværker for orgelsolo.    Hans vidtfavnende, virtuose repertoire omfatter alle stilarter med fokus på den storstilede orgellitteratur fra slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.