Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Vi synger julen ind 1/2

Dato
Lørdag d. 19. december 2020, Kl. 15:00 til kl. 16:30
Sted
Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Den traditionsrige julekoncert med alle kirkens kor og organister. 

Juletiden er traditionernes tid, og en af de gode juletraditioner i Randers er når Sct. Mortens Kirkes lyse og stemningsfulde kirkerum opfyldes af korsang en eftermiddag op mod jul. Atmosfæren og julestemningen i top, når alle gode korkræfter ved Sct. Mortens Kirke giver deres ypperste under ledelse af dirigent Kristian Melchior Echwald. Organist Christian Præstholm sidder som vanligt ved orgeltangenterne. Marianne Vigen Smolarz er præst.

MEN I år er tingene lidt anderledes. På grund af corona-situationen kan vi ikke forsamles for mange af gangen, og fællessang er problematisk. Vi har derfor valgt at ændre arrangementet til Vi lytter julen ind. Der vil være et begrænset antal pladser, men til gengæld laver vi julekoncerten BÅDE lørdag og søndag eftermiddag, så flere vil kunne have mulighed for at deltage. Tilmelding er nødvendig - hold øje med kirkens hjemmeside