Tirsdag d. 28. april 2020, kl. 19:30

Den store Beethoven (1770-1827) 

I 2020 er det 250 år siden Ludwig van Beethoven blev født. Ved koncerten giver den armensk-græske pianist Anna Nadiryan et klangligt portræt den store og revolutionerende komponist, gennem et udvalg af hans variationsværker og de berømte 32 sonater for klaver.

Anna Nadiryan er en armensk-græsk pianist. Hun begyndte på klaver som 5-årig, havde sin offentlige debut i Tbilisi Concert Hall i Georgien som 10-årig og spillede på landsdækkende TV i Armenien som 12-årig. Anna har vundet præmier i flere klaverkonkurrencer i løbet af sin ungdom og blev uddannet klaverlærer (2003) og klassisk klaversolist (2007) på Philippos Nakas Conservatory i Athen. Hun dimitterede fra sine to uddannelser med et karaktersnit på 12 og hædersbevisninger for særligt gode afgangskoncerter i begge tilfælde. Mellem 2003 og 2012 arbejdede Anna som underviser på et konservatorium og som solist, kammermusiker og akkompagnatør ved talrige koncerter.
I 2012 flyttede hun til Danmark og har her fortsat sit musikalske virke. 

Medvirkende
Anna Nadiryan
Sted
A: Sct. Mortens Kirke, Kirketorvet 10, 8900 Randers, Danmark
Pris
fri entré