6.Sommerkoncert

25
AUG

Dato Tirsdag d. 25. august 2020, kl. 19:30
Sted Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Ved den 6. og sidste sommerkoncert i Sct. Mortens Kirke, som finder sted tirsdag d.25.august kl. 19.30, er det kirkens faste organist Christian Præstholm som spiller. 

Han har valgt et program med musik af J.S.Bach, Louis Vierne, Olivier Messiaen og Præstholm selv.


Fire meditationer over Kristi Himmelfart 

En af det 20.århundredes største komponister er franske Olivier Messiaen. Hans musik er rytmisk kompleks (blandt andet inspireret af rytmer, som har deres oprindelse i oldgræske og hinduistiske kilder), og han anså det rytmiske aspekt af musikken som noget af det vigtigste. 

    Herudover er mange af hans værker er præget af de såkaldte modi med begrænsede transpositioner, en række symmetriske skalaer (”modus”, i flertal ”modi”) som kan danne udgangspunkt for såvel akkorder som melodiske linier. 

Messiaen sagde, at han oplevede farver, når han hørte visse akkorder, især dem der var opbygget af hans modi (et fænomen kendt som synæstesi), og han udtrykte at kombinationer af disse farver var vigtige i hans kompositoriske proces.

    Mange af hans værker afbilleder, hvad han kaldte ”de pragtfulde aspekter af troen” og havde baggrund i hans dybtliggende katolske tro. Således også koncertens første værk, som er Fire Symfoniske Meditationer over Kristi Himmelfart.

    Værket er oprindeligt komponeret i 1933 for orkester, men året efter arrangerede Messiaen værket for orgel, dog med en helt ny 3.sats (Transport de joie), da den ekstremt komplekse orkestersats ikke lod sig overføre til orglet. Denne sats er siden blevet et af hans mest berømte og spillede orgelstykker.


Ingen orgelkoncert uden Johann Sebastian Bach! 

Christian Præstholm fortæller: "I mit musikalske liv er Bach en komponist der har været der altid, en komponist jeg gang på gang vender tilbage til, når jeg kort- eller længerevarende har flirtet med andre komponister eller perioder i musikhistorien, og altid med en følelse af, at det er rart at ”komme hjem”.

    Bach har skrevet en perlerække af stykker i genren Præludium og Fuga, det ene større, mere monumentalt og mere fantastisk end det andet. Mange at disse værker er som store granitskulpturer hugget ud i marmor eller i en klippe. Til denne aften har jeg dog valgt at spille et af de kortere og lettere af slagsen, Præludium og Fuga i A-dur. Lettere, ikke at forså som tyndbenet, for mig bekendt har Bach aldrig komponeret noget der tilnærmelsesvist kan bære det prædikat, men lettere som i lysere, mere elegant og nærmest helt sommerligt, og dermed helt passende at spille ved en sommerkoncert i Sct. Mortens Kirke.

    Efter det korte og improviserende præludium kommer en nærmest dansende fuga i 3/4-takt, og trods den lette karakter kan der i det uovertrufne kontrapunktiske mesterskab ikke være tvivl om, af det er den største komponist af dem alle, der har stået bag."


To uropførelser 

Vi bliver i det sommerlige med to spritnye orgelkoraler fra egen skuffe. En orgelkoral er en betegnelse for et orgelstykke, som på en eller anden måde er bygget over en koral (= en salmemelodi). Utallige komponister gennem historien har komponeret orgelkoraler, og genren når sit højdepunkt i barokken med J.S.Bach. En af hans samlinger af orgelkoraler er Orgelbüchlein, en planlagt samling af orgelkoraler over samtlige salmer i den daværende tyske salmebog. Men Bach kun nåede at komponere 45 ud af de planlagte 164 stykker, inden han mistede interessen for projektet, og i stedet komponerede en masse anden fantastisk musik.

    Christian Præstholm fortæller videre: "I mange år har jeg haft en hobby med at skrive orgelkoraler til praktisk anvendelse ved gudstjenester eller koncerter. Og på et tidspunkt er jeg af vanvare kommet til at nævne, at det kunne være sjovt – uden sammenligning i øvrigt - at lave et lignende projekt med den nuværende danske salmebog. Problemet er, at der i den er hele 568 melodier, og selvom jeg nu, hvis jeg da har talt rigtigt, er nået omkring de 275 orgelkoraler, så er der jo et stykke vej endnu. Måske en gang inden pensionen…"


Louis Vierne - 150 år 

Aftenen slutter med 3 stykker er franske Louis Vierne, der i år kan fejre sin 150-års fødselsdag. Vierne var organist ved Notre Dame-katedralen i Paris fra år 1900 indtil sin dødsdag d.2.juni 1937, hvor han pludselig faldt død om midt under sin koncert nr. 1750. De tre stykker er fra 2.Suite, ud af fire, som udgør værket ”24 Pieces de Fantasie” - 24 fantasifulde stykker med hver deres karakter og stemning, komponeret i årene 1926-27.

    Den virtuose Toccata er et såkaldt musikalsk perpetuum mobile, en bevægelse i konstante sekstendedele fra start til slut. Først på fuldt orgel og i den midterste del bliver disse sekstendedele til akkompagnementsfigurer for et nyt tema, som først præsenteres i pedalet, siden i hænderne. Energien stiger og bevægelsen holdes uafbrudt indtil den allersidste takt.

    Den tredelte Clair de lune (Måneskin) er et stykke af stor poetisk skønhed. I det høje register indtræder en solofløjte over et akkompagnement af synkoperede gentagede toner. Efter en kort overgang kommer et kontrasterende tema i tenorlejet, spillet med fødderne, og akkompagneret af strygestemmer i hænderne. Dette tema overtages siden i de øverste stemmer, inden det første tema kommer igen og genopretter den æteriske atmosfære fra begyndelsen.

    Aftenen - og årets sommerkoncertrække - afsluttes med Hymne au soleil (Hymne til solen), med et håbefuldt ønske om, at vi vil få solen at se et godt stykke ind i sensommeren.

   

   Der er fri entré til koncerten og klokkespilskoncert ved Per Rasmus Møller fra kl. 19.


Klokkespilskoncert ved Per Rasmus Møller fra kl. 19

Ophavsret: