Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

​Grænselandet mellem jazz og klassisk musik. Duo Baur/Esperilla - Saxofon og klaver

Dato
Onsdag d. 21. september 2022, kl. 19:30
Sted
Sct. Mortens Kirke, Kirketorvet 10, 8900 Randers C

Duoen Baur/Esperilla spiller et virtuost og vildt program, der kommer rundt om musik af komponister, der har haft stor indflydelse på jazzen og samtidig den modsatte vej - jazzens påvirkning af den klassiske og moderne musik. Fra Debussy, Ravel og Florent Schmitt, der har haft en stor indvirkning på jazzens harmorniske udvikling, over den vilde og flamboyante Erwin Schulhoff fra Berlins dekadente 1920'ere, til de nulevende komponister: jazzsaxofonist Daniel Schnyder fra New York og den minimalistisk inspirerede brite Graham Fitkin. Japanske Takashi Yoshimatsu - der sammen med Toru Takemitsu er en af Japans største komponister gennem tiderne - og selv er uddannet via rock- og jazzorkestre, har skrevet den smukke og virtuose Fuzzy Bird Sonata, der også er på programmet.

Saxofon og klaver har den perfekte besætning til denne udforskning af grænselandet mellem de to genrer. De to musikere Stefan Baur og Manuel Esperilla har begge solistuddannelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og desuden internationale studier på højt niveau i henholdsvis Amsterdam og Madrid.